Vej i Klitmøller bliver gjort ensrettet på forsøgsbasis

Som et forsøg gøres Ørhagevej i Klitmøller ensrettet i de kommende uger.

– Det gør vi for at sikre, at sommertrafikken kan forløbe så gnidningsfrit som muligt, og efter vi har været i dialog med beboerne, forretningsdrivende og foreningerne i Klitmøller har vi valgt at lave dette forsøg i år, oplyser Thisted Kommune.

Samtidig laves der parkeringszoner på to timer langs Ørhagevej.

Til efteråret vil forsøget blive evalueret sammen med beboere, foreninger og forretninger.

Ørhagevej er ensrettet fra næste uge til og med uge 32.

Forfatter

Related posts

Top