Glyngøre Camping risikerer lukning pga. gravhøj

I sidste weekend deltog omkring 800 betalende gæster ved den efterhånden traditionsrige countryfestival på Glyngøre Camping.

Men en årelang strid mellem campingpladsen og Skive Kommune betyder nu med al sandsynlighed, at årets festival blev den sidste.

Striden kredser om et fortidsminde, en gravhøj, der ligger på campingpladsen lige op til selve festivalpladsen.

I et dokument fra Naturfredningsnævnet dateret tilbage til 1982 giver den gamle Sallingsund Kommune tilladelse til, at beskyttelseszonen op mod gravhøjen indsnævres til mellem 35 og 55 meter. Men i dag insisterer Skive Kommune på, at beskyttelseslinjen skal være på mindst 100 meter.

Det betyder, at lejrchef Johnny Andersen enten må flytte, eller helt fjerne en række hytter som er blevet opstillet til stor glæde for overnattende gæster i forbindelse med festivalen, og øvrige campinggæster.

Johnny Andersen frygter for campingpladsens eksistensgrundlag hvis countryfestivalen må lukke.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top