Solceller eller vindmøller? – Hanstholm Havn i modvind

Den uspolerede udsigt i Nationalpark Thy er i fare for at blive ødelagt.

Det mener flere lokale, som er bekymrede over, at Hanstholm Havn sammen med Thy-Mors Energi vil undersøge muligheden for at opstille vindmøller eller solcelle-anlæg på et område der grænser op til nationalparken, med ambitioner om at gøre havnen CO2-neutral i 2030. Det skriver TV Midtvest.

Området der er i spil er ejet af Hanstholm Havn, men spørger man formanden for Nationalpark Thy, Torben Juul-Olsen, er placeringen i forhold til nationalparken ikke den mest velvalgte:

– Jeg har selv siddet i bestyrelsen i Hanstholm Havn og på et tidspunkt drøftede vi også placeringen af vindmøller på de sydlige areal ned mod nationalparken, og der stemte jeg imod, siger han.

Borgmester bakker op
Ulla Vestergaard, der er borgmester i Thisted Kommune, bakker i første omgang op om havnens aftale med det lokale energiselskab:

– Jeg kan sagtens forstå bekymringerne, og de skal også ind over, når først processen begynder at køre. Men nu og her handler det bare om at finde ud af, om det her overhovedet er en mulighed, siger Ulla Vestergaard (Soc.dem.), borgmester i Thisted Kommune.

Du kan se et længere indslag fra TV Midtvest

LÆS OGSÅ:

Hanstholm havn vil være CO2-neutral

Foto: Streamfactory.dk

Forfatter

Related posts

Top