Nu bliver Hundborgstenen flyttet

Imorgen kl 11.00 går det helt store maskineri i gang lige uden for Hundborg. Her skal Danmarks formodede 6. største sten, Hundborgstenen, nemlig ud på en lille rejse.

Hundborgstenen har gennem de sidste måneder fået meget opmærksomhed både lokalt, nationalt og internationalt.  Eksperter vurderer at Hundborgstenen vejer omkring 170 tons, eller hvad der svarer til ti busser. Det gør den til den tredjestørste i Jylland. Særligt har den været omtalt i tyske og norske medier, der begge har vist interesse for det projekt, som nu er ved at nærme sig sin afslutning.

Lokale kræfter hjælper med flytningen
Imorgen flyttes stenen fra sin nuværende plads på toppen af højen, og ned til det sted, hvor den skal blive stående for eftertiden. Efter stenen er flyttet vil der blive anlagt parkeringsplads og en handicapvenlig sti så nysgerrige kan komme helt tæt på.

Foto: Hundbrg Udviklingsråd

Det tunge maskineri til at flytte de cirka 170 tons, bliver leveret af Redning Danmark imens Koldby Entreprenører har gravet render til stenens ruter og leverer ekstra maskinkraft.

Er du interesseret, er du velkommen til at komme til Hundborg og se, når stenen bliver flyttet. Området vil være spærret af, af sikkerhedshensyn, men det vil være muligt at følge med på afstand.

LÆS OGSÅ:

Hundborgstenen skal gøres til turistattraktion

Foto: Thisted Kommune

Forfatter

Related posts

Top