Thisted-virksomhed leverer produktionshaller til historisk byggeri

Når den nye Storstrømsbro står færdig i 2022 bliver den Danmarks tredjestørste bro efter Storebæltsbroen og Øresundsbroen.

Broen bliver bygget af et italiensk konsortium med flere danske underleverandører og underentreprenører. En af dem er Thisted-virksomheden CSK Stålindustri, der konstruerer og fremstiller stålkonstruktioner til alle former for byggeri. Det skriver TV Midtvest.

Thisted-virksomheden har ansvaret for at levere og montere fire enorme produktionshaller, hvor elementerne til broen skal laves. En ordre til omkring 30 millioner kroner.

De fire haller, hvoraf den største er 305 meter lang, 53,5 meter bred og 25 meter høj, består af et stort stålskelet beklædt med vægplader. I hallerne skal alle dele af broens støbes såsom fundamenter, bropiller og brodragere.

To af hallerne er allerede blevet opført. De to sidste forventes opført i det sene efterår hvorefter produktionen af broens elementer kan begynde.

Se flere fotos og visualiseringer fra brobyggeriet HER

Visualisering: Vejdirektoratet

 

Forfatter

Related posts

Top