Hvem er Årets Frivillig i Lemvig?

Hvert år bidrager cirka 8.000 borgere i Lemvig kommune med et stort frivilligt og ulønnet arbejde. Det bliver de i næste måned hyldet for, når priserne som Årets Frivillig og Årets Ung Frivillig Leder skal uddeles.

Det er Lemvig Frivilligcenter der sammen med en række samarbejdspartnere uddeler priserne ved en stor fest den 27. september.

De nominerede er:

“Årets Frivillig”: Gerhardt Mikkelsen, Cykling uden alder, Heidi Hestbech Jensen, Tangsø FS, samt 35 frivillige på Kunst- og Kulturcenter Tuskær.

“Årets Ung Frivillig Leder”: Ung Leder Gruppen De Grønne Spejdere, Lemvig, Sebastian Weibel, Lemvig, samt Jeppe Kaiser, NNFH.

Ud over æren følger der også en check med priserne. Årets Frivillig belønnes med en check på 10.000 kroner, mens prisen som Årets Ung Frivillig Leder ledsages af en check på 2.500 kroner.

Alle inviteres til at gå ind på Frivilligcenter Lemvigs hjemmeside og afgive sin stemme til hvem der skal vinde prisen som hhv. Årets Frivillig og Årets Ung Frivillig Leder.

Forfatter

Related posts

Top