Første spadestik til Klimatorium taget

Igår gik første etape af byggeriet af Klimatorium på Lemvig Havn i gang, da lokale og regionale politiske topfolk synkronkt tog de første officielle spadestik.

Bygningen Klimatorium bygges i en første og en anden etape. Når første etape står færdig sommeren 2020 får Lemvig Kommune, Lemvig Vand & Spildevand og Foreningen Klimatorium til huse i bygningen.

Lemvig Klimatorium er en del af Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC) som er et 6-årigt klimaprojekt, der løber frem til udgangen af 2022. Det overordnede mål med samarbejdet i C2C CC er at sikre værdier mod ødelæggelser forårsaget af kraftige klimaændringer.

Bygningen får rum og arealer med flere funktioner. Byggeriet er klimavenligt og bæredygtigt. De fleste materialer og installationer er så enerigtige, som muligt.

Klimatorium får indgang via et klimalandskab kaldet Klimakilen, der er formet som et vejrkort med linjer, der refererer til den vind, der tit opleves på Lemvig Havn og egnen omkring.

Anden etape
Anden etape af byggeriet går i gang senere og sker med private aktører, virksomheder og institutioner, der arbejder med klimaproblemstillinger, og som på sigt etablerer sig i Lemvig.

Vinderforslaget til byggeriet på havnefronten i Lemvig er udarbejdet af rådgiverne 3XN, Orbicon og SLA.

Byggeriet, der bliver både på land og i vand, er delt i syv entrepriser med hver sin entreprenør.

Hvad er Klimatorium
Klimatorium er navnet på en forening og en bygning.

Foreningen Klimatorium er på Finansloven og støttes økonomisk af Region Midtjylland og EU. Klimatoriums formål er at samle myndigheder, virksomheder, universiteter og civilbefolkning for at finde bæredygtige løsninger på klimaudfordringer.

Foreningen Klimatorium skal på sigt omfatte medlemmer af borgere, private og offentlige virksomheder, myndigheder og universiteter.

Klimatorium i Lemvig arbejder tæt sammen med Aquaglobe i Skanderborg og Region Midtjylland for at udvikle et midtjysk ”Water-valley” som forlængelse af det eksisterende Coast to Coast Climate Challenge.

Foto: Lemvig Vand og Spildevand

Forfatter

Related posts

Top