Sparekassen Thy og Sparinvest kickstarter Cold Hawaii Games 

Når Cold Hawaii Games finder sted i Thy den 17.-23. september, er det med en betydelig økonomisk opbakning fra Sparekassen Thy og Sparinvest , der med et hovedsponsorat er med til at kickstarte afholdelsen af internationale surfarrangementer lokalt igen. Sidste gang var VM i SUP i København og Vorupør i 2017.

– I Sparekassen Thy og Sparinvest har vi ønsket at støtte op om kickstarten af et nyt event i Thy. Et event, der er drevet af dygtige lokale ildsjæle, der brænder for at gøre hele Cold Hawaii kysten til et aktiv. Programmet for Sparinvest Sparekassen Thy Cold Hawaii Games inddrager noget af det ypperste, vi har. Alt lige fra det vilde Vesterhav over den lidt mere stille Limfjorden til de udfordrende stier og områder i Nationalparken, siger Marketingchef Jakob Hedegaard Madsen, Sparekassen Thy.

Bredt program for alle
Cold Hawaii Games er nemlig ikke udelukkende en international surfkonkurrence, men byder på en lang række aktiviteter, hvor almindelige mennesker har mulighed for at møde eliten – men også nyde Thy smukke natur på cykel, på surfboard eller blot til bens.

– Personligt synes jeg, at arrangørerne har lavet en genistreg: som thybo kan vi møde Europas elite i en række discipliner. Men derudover kombinerer man det med, at hele familien kan komme med på mountainbike-tur i Nationalparken i baghjulet på eliten, siger Jakob Hedegaard Madsen.

Læs mere om Cold Hawaii Games HER

Forfatter

Related posts

Top