Når den sidste ret søndag 22. december er serveret, og lysene slukket og dørene låst, har Daniel Justesen for sidste gang stået i spidsen på restaurant Limfjordens Hus i Glyngøre.
I sommers fortalte han, at han stopper i Glyngøre for i stedet at udleve en kulinarisk drøm i Aarhus hvor han sammen med sin nuværende restaurantchef skal åben en ny restaurant.
Og selvom der på kalenderen stadig er flere måneder til, er jagten på hans afløser gået i gang.
Og selvom der intet konkret er endnu, er interessen for at overtage forpagtningen god, fortæller Jens Jørn Justesen, der er bestyrelsesformand for Limfjordens Hus A/S – der ejer bygningerne bag restauranten, til Skive Folkeblad.
– Vi går efter en af Daniels standard. Vi vil gerne holde standarden, så det også i fremtiden er noget særligt at komme ud og spise på Limfjordens Hus, siger han.
Limfjordens Hus fylder 10 år til november, og har haft Daniel Justesen i spidsen de seneste 5 år.
LÆS OGSÅ:
Foto: Limfjordens Hus