Skraldesorteringen i Lemvig er blevet udsat

Det er længe siden at borgerne i Lemvig Kommune fik oplyst, at de skal til at sortere affaldet, så madaffaldet i fremtiden kommes i et særskilt rum. Planen var egentlig, at ordningen med det nye skraldesystem skulle indføres gradvist fra denne måned, men nu oplyser Affaldselskabet Nomi4s, at der kommer til at gå lidt tid endnu.

Årsagen er nemlig, at man i denne uge begyndte at implementere systemet i Skive Kommune, og herefter går turen til Struer Kommune. I Skive Kommune forventer at Nomi4s at det kommer til at tage 8 uger, og at affaldscontainerne i Struer kommer i midten af november. Først derefter skal borgerne igang med affaldssorteringen i Lemvig, skriver Folkebladet Lemvig.

Det er containeren til restaffald, der bliver skiftet ud med en model, der er delt i to rum – en til madaffaldet og en til restaffaldet. Derudover er der en todelt container, man skal beholde, hvor der skal papir i den ene halvdel, mens metal og plastik deles om det andet rum.

– Sammen med containeren får man en lille køkkenspand til madaffaldet. Der medbringes 200 poser til madaffald til hver husstand, så det rækker et stykke tid. Vi vil så melde ud om, hvordan man får flere poser, når den tid kommer, men de 200 vil jo da holde hen over julen så godt og vel, siger Gitte Bach til folkebladet.

Forfatter

Related posts

Top