Dårligt stillede unge flytter tidligst hjemmefra

Unge fra ressourcesvage familier flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende. Det viser tal fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i følge Kristeligt Dagblad.

Af rapporten ”Børn og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2018” fremgår det, at i familier, hvor forældrene kun har gennemført grundskolen, er 45 procent af de 18-årige udeboende. Ligeledes er 50 procent af de 18-årige flyttet hjemmefra i familier, hvor ingen af forældrene er beskæftigede.

Hvis forældrene har en lang videregående uddannelse, er det kun 13 procent af de 18-årige, der er flyttet hjemmefra.

Det koster i gennemsnit 22.000 kroner at flytte hjemmefra. Det viser en ny måling blandt unge mellem 18 og 29 år, som YouGov har foretaget for Nordea. Pengene går blandt andet til indskud og boligudstyr. 68 procent af de unge betaler selv alle udgifter til at flytte hjemmefra, men mange har en børneopsparing, de kan trække på. Det fortæller forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehman Erichsen.

Forfatter

Related posts

Top