Regeringen vil sløjfe skattelettelser på firmatelefoner

Det var planen, at 480.000 personer i job næste år helt skulle fritages fra at betale skat af deres arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner.

Men hvis det står til regeringen, bliver “fri telefon” alligevel ikke til noget. Det fremgår af et internt regeringsnotat fra 5. september, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Her lægger regeringen op til at fastholde den beskatning af firmatelefoner, som den forrige regering ellers havde planlagt at fjerne fra 2020. Og dermed skal lønmodtagere formentlig stadig betale skat af deres arbejdstelefon.

Ingen af regeringens tre støttepartier, Enhedslisten, SF og Radikale, ønsker at kommentere notatet over for Altinget, men alle tre partier har tidligere sagt, at de ønsker at bevare beskatningen af firmatelefoner.

Regeringen forventes at præsentere sit finanslovsudspil i slutningen af september.

 

Forfatter
Top