Ikke alene kommer der flere danske turister til Struer. Også gæster fra udlandet i både sommerhuse og og på camingpladserne er steget med cirka 25% i forhold til sidste år.
Samlet set er antallet af overnatninger i Struer steget med 5,5% i årets første syv måneder sammenlignet med samme periode i 2018. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Og det er i høj grad sommerhusgæsterne der er med til at trække tallene op i en sådan grad, at Struer Kommune kan notere sig den 6. største stigning i landet.
Dermed følger de lokale tal en landsdækkende tendens.
Alt i alt er antallet af overnatninger i de danske sommerhuse nemlig vokset fra godt 1,5 millioner i år 2000 til omkring fem millioner overnatninger i 2018.
Foto: Rasmus Degnbol