Stort rykind til Efterskolernes Dag

Godt 90 familier besøgte på 4 timer Blidstrup Efterskole på Mors, da der var Efterskolernes Dag i går, søndag.

Udover at få mere af vide om skolens seks linjefag (Multisport, kok, ridning, dans & rytme, håndværk og e-sport), kunne de potentielt fremtidige elever snuse til valgfagene motorlære, handcrafts og springgymnastik. Derudover var der både lersudeskydning og boccaræs på programmet.

Kommende forstander Kristen Gubi Glintborg og konstitueret forstander Anne Sophie Thomsen.

– Vores elever er så stolte af at vise deres skole frem for gæsterne. Det gælder uanset om de er rundvisere, eller er i fuld sving i fagene. Og så er det bare dejligt, når så mange tropper op for at kigge nærmere på efterskolelivet, som det leves på Blidstrup, fortæller PR-medarbejder Iben Have.

– I dag (søndag, red.) var vi selvfølgelig også ekstra stolte af at kunne byde vores gæster velkommen med et håndtryk fra den nyligt ansatte forstander Kristen Gubi Glintborg.

Kristen Gubi Glintborg starter først officielt den 21. oktober, men ønskede altså at at være på skolen netop denne dag, så han kunne se skolen i fuld vigør og møde en masse af de forhåbentlig kommende elever.

Arkivfoto: Blidstrup Efterskole

Forfatter

Related posts

Top