HF Mors/Skyum tog tirsdag aften hul på sæsonen på hjemmebane mod Randers HH i 1. division U17.
Kampen begyndte usikkert for hjemmeholdet der kom bagud 0-2. Efterhånden som kampen skred frem lykkedes det dog langtsomt men sikkert at finde stabilitet i forsvaret, hvilket resulterede i en række kontrascoringer.
Efter godt 10 minutters spil havde HF Mors/Skyum bragt sig i front med 10-5, og forspringet blev fordoblet til pausen hvor stillingen var 20-10.
– Vi fortsatte anden halvleg i samme spor med tålmodighed i forsvaret og koldblodighed i angrebet krydret med flotte afslutninger og frispilninger, fortæller træner Jacob Bjørn Hessellund.
Kampen endte 41-21 til HF Mors/Skyum.
Foto: HF Mors/Skyum