Nyt tiltag skal hjælpe unge til at begå sig på nettet

Børn og unge udsættes i stigende grad for it-relateret kriminalitet som grooming, misbrug af passwords og uønsket deling af billeder.

TrygFonden og politiet lancerer i dag indsatsen ’Den Sikre Side’. Den Sikre Side er en undervisningsindsats, hvor en politimand eller SSP-konsulent besøger 7. klasser med henblik på at klæde eleverne bedre på til at begå sig trygt og sikkert online.

Emnerne er beskyttelse af personlige oplysninger, billeddeling, og hvordan man forholder sig til fremmede, man møder på nettet.

De fleste sager om grooming omhandler børn i alderen 11 til 13 år, men vi ser også ofre blandt børn helt ned i 8-års alderen.

Læs mere om samarbejdet på www.sikreside.dk, hvor bl.a. forældre kan blive klogere på digital kriminalitet og få tips til, hvordan de får en god dialog med deres børn om deres digitale liv.

Forfatter

Related posts

Top