Thisted FC formåede ikke at levere pokaloverraskelsen på hjemmebane torsdag aften mod Superligaklubben AC Horsens.
Gæsterne vandt opgøret 2-1.
Thisted FC kom bagud allerede efter fem minutters spil. Et kvarter inde i anden halvleg udlignede Laurits Bust og håbet var atter lyserødt.
Pokaldrømmene blev dog slukket et minut før den ordinære spilletid var slut, da AC Horsens scorede til kampens resultat.
Dermed er Thisted FC ude af årets pokalturnering.
Foto: Thisted FC