Mors Håndbold U15-piger tabte klart til VRI

Søndagens kamp mod topholdet VRI blev for Mors Håndbold U15-piger i 1. division en lærerig en af slagsen.

De to hold fulgtes ad de første 10 minutter af kampen, men som første halvleg skred frem fik morsingboerne sværere og sværere ved at holde trit med VRI som da også kunne gå til pause foran med 12-8.

I anden halvleg blev føringen udbygget med fire mål. VRI vandt kampen 23-15.

–  De første 12 minutter af anden halvleg var bestemt ikke godkendt. Vi træffer bare ikke de rigtige beslutninger. Samtidig er vi ikke klar nok til at løbe retur. Vi spiller sidelæns i angrebet og holder os ikke til vores aftaler, fortalte træner Hans Mikael Therkildsen efter kampen.

– Det var en lærerig kamp for os. Vi skal være fuldt koncentreret hele kampen, og når vi er direkte i vores angrebsspil og kommer med et højt boldtempo, så kan vi bestemt spille os til gode chancer og spille lige op med alle hold i rækken.

Næste kamp er tirsdag den 29. oktober på hjemmebane, hvor Mors Håndbold skal op mod Løgstør håndbold. Kampen spilles i Sparekassen Thy Arena Mors kl 19.00.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top