Artiklen er skrevet af journalist Christian Carus, og bringes i samarbejde med LandbrugNord
Halmhandler Karlo Bundgård er ikke nervøs for endnu et påbud fra Thisted Kommune. Men han føler det som en hetz, at der hele tiden dukker nye sager op, så snart han mener at have tilbagevist en. Kommunen forklarer selv, at man blot handler ud fra gældende lovgivning.
Karlo Bundgård er efterhånden ved at være vant til at få besøg fra kommunens folk, se sine lastbiler blive fotograferet med telelinse i forsøget på at bevise, at hans halmvirksomhed ikke bliver drevet efter reglerne og at meddelelser om påbud og brud på planloven tikker ind i hans e-boks fra Thisted Kommune. Påbud han dog indtil videre mener at have tilbagevist.
Derfor er han heller ikke synderligt nervøs for konsekvenserne af den seneste skrivelse fra kommunen om partshøring og varsling af påbud om at skulle indstille driften af sine firmaer Industrihalm ApS og Handel og Transport, Arup ApS. Det er advokatregningen, der bekymrer mest.
Kampen startede i 2014
– Min advokat siger, at der ikke er noget at være nervøs for, så det stoler jeg på. Han har haft ret de andre gange. Men det irriterer mig stadig, at jeg skal bruge så meget tid og at det indtil videre har kostet mig over 300.000 kroner til advokat. Jeg synes, kommunen driver hetz mod mig. Det er som om, at bare fordi, jeg har modbevist dem én gang, så bliver de ved, indtil jeg ligger ned, siger Karlo Bundgård, der har kæmpet med kommunen, siden han i 2014 begyndte at bygge en ny halmlade efter at have set den gamle brænde ned.
Kommunen har flere gange hævdet, at Karlo Bundgård og hans virksomheder bryder planlovens paragraf 35 ved at bruge laden og arealet omkring den – der kun er godkendt til landbrugsmæssigt brug – til halm- og vognmandsvirksomhed. Det er dog tilladt uden yderligere godkendelse at bruge 10 procent af ladens kapacitet til disse virksomheder. En stor del af tvisten drejer sig om, hvornår halmen tilhører ham som privatperson, hvornår et af hans firmaer overtager den og hvor meget trafik, der i praksis må være på grunden.
Mens Karlo Bundgård altså føler sig forfulgt at kommunen, har Thisted Kommunes sektionsleder for Byg og Byfornyelse, Kim Daniel Larsen, svaret skriftligt på LandbrugNord henvendelse:
– Vi behandler alle sager i henhold til gældende lovgivning, men derudover har Thisted Kommune ikke yderligere kommentarer til den pågældende verserende påbudssag.
Egen eller virksomhedens halm?
Privat driver Karlo Bundgård et landbrug med 250 ammekvæg ved Vesløs i Han Herred, desuden har han flere pasningsaftaler af arealer for andre landmænd, som han tager sig betalt for i halm, som hans fire Krone-pressere laver til baller.
Halmladen ved hans bopæl er godkendt til en kapacitet på 15.000 kubikmeter, det svarer til cirka 4.500 baller. Han bruger selv omkring 1.000 baller om året til sine egne dyr, mens de øvrige baller via Industrihalm ApS og Handel og Transport bliver solgt videre til varmeværker eller skibet til Norge. Han står selv for transporten til aftageren.
Arkivfoto: Industrihalm Aps
– Men så længe ballerne ligger i laden, er det min halm. Det er først, når de er vejet ved varmeværket, at jeg kender vægten, så jeg kan skrive en regning til Industrihalm, som så sælger dem videre. Derfor bruger Industrihalm heller ikke mere end 10 procent af kapaciteten, forklarer Karlo Bundgård, der i Industrihalm-regi årligt håndterer 16.000-20.000 baller. Mange bliver opbevaret på andre adresser, mens Industrihalm i mange tilfælde kun agerer mellemmand, og slet ikke har halmen opbevaret, før den bliver skibet videre, forklarer han.
Anklaget igen
I januar i år vurderede politiet, at Karlo Bundgård ikke personligt har handlet mod loven ved at drive sine virksomheder videre trods tidligere påbud om det modsatte fra kommunen. Dermed indstillede man efterforskningen af et eventuelt brud på det påpud, der stadig ikke er afgjort i Planklagenævnet.
– Det er blot én ud af mange sager, hvor det viste sig, at der alligevel ikke var hold det, konstaterer Karlo Bundgård, mens han bladrer gennem de tre tykke ringbind, han har samlet i årenes løb med sager om alt fra påstande om ulovlige dræn, generende stakke på marken, manglende brandsikring i nybyggeri og altså ulovlig virksomhedsdrift på matriklen.
Sidste nye side er altså varslingen om endnu påbud mod virksomhedsdriften – dog med den ændring, at det denne gang er stilet både personligt til Karlo Bundgård, til Industrihalm ApS og Handel og Transport. Sidste gang stod der kun »Karlo Bundgård« på påbuddet.
Ifølge Karlo Bundgårds advokat, Thomas Jensen, har Thisted Kommune dog stadig intet at komme efter. Han konkluderer, at Industrihalm til enhver tid har ret til at anvende op til 10 procent af kapaciteten i halmladen, svarende til 450 baller, der hver dag må flyttes både til og fra laden.
– Da et normalt lastbiltræk halm, med forvogn og hænger, indeholder 24 baller, kan Industrihalm ApS uden tilladelse udføre til- og frakørsel af mindst 12 træk om dagen, lyder det blandt andet i advokatens svar til kommunen, hvor han også undrer sig over kommunens politianmeldelse af brud på det forrige påbud, før Planklagenævnet overhovedet havde truffet en afgørelse i sagen.
Slagger var asfalt
Selvom langt de fleste sager er sat i gang på foranledning af Karlo Bundgårds nabo, er det kommunens ageren, der irriterer halmhandleren mest.
– Jeg forstår simpelthen ikke, at kommunen ikke har andet at give sig til, når han (naboen, red.) skriver om sager, der er smulret den ene gang efter den anden, siger Karlo Bundgård, og fortæller om dengang, kommunens folk rykkede ud for at undersøge en anklage om, at han skulle have fyldt slagger i grusvejen i stedet for asfalt.
– Men de fik hurtigt taget prøver, der beviste, at det var asfalt, siger han.
Vandet løber opad
Han har dog måttet bide i det sure æble i forhold til at skulle skrabe 25 centimeter af sin grund, så vandet derfra ikke løber over til naboen. Og det selvom landmåleren har konstateret, at naboens grund ligger højere end arealet med halmladen.
– Først blev jeg pålagt at skulle grave en grøft, hvor man tidligere mente, der havde været en og hvor kommunens mand også påstod, skellet var. Men da vi så fik en landmåler på sagen, og det viste sig, at skellet var lige op ad naboens hæk, og en grøft dermed ville gå ud over hans beplantning, skulle der pludselig ikke gøres noget alligevel. Og det endte så med, at jeg blev pålagt at skrabe 25 centimeter af grunden ud til grusvejen, hvilket kun har resulteret i, at vi får samlet et helt bassin, når der regner, mens kommunen af en eller anden grund spiller med på, at det er den eneste måde at undgå, at vandet løber opad til naboens grund, siger Karlo Bundgård, der har fundet luftfotos, som viser, at grunden også var fugtig i flere årtier, før han valgte at bygge en halmlade, så det ikke er byggeri og kørsel, der har gjort forskellen.
– En af grundene til, at jeg fik bygget halmhuset der, var at det var den mindst gunstige landbrugsjord, mens jeg også ville have det væk fra de øvrige bygninger for ikke igen at komme til at stå i en situation som i 2003, hvor både halm og halvdelen af huset brændte, forklarer han.
Kommer altid noget nyt
Selvom han føler sig sikker i sin sag, har Karlo Bundgård svært ved at glæde sig alt for meget til, at sagen om det varslede påbud bliver afgjort.
– Selvfølgelig ser jeg frem til at få det afgjort, men jeg har også bare svært ved at tro, at det slutter der. Det er som om, at der altid dukker noget nyt op, når én sag er afsluttet, siger han.
Og selvom det måske ville gøre tingene mere simple og afgøre sagerne én gang for alle, har han ikke tænkt sig at søge den landzonetilladelse, som han er belevt opfordret til og som ville feje al tvivl om lovligheden af virksomhedsdriften af bordet.
– Hvis jeg søgte om den landzonetilladelse, ville det for det første betyde, at jeg erkendte at have gjort noget ulovligt, og det mener jeg stadig ikke, jeg har. For det andet har de folk fra kommunen, der har opfordret mig til at søge også selv sagt, at det nok er tvivlsomt, at jeg får den, forklarer han.
Artiklen blev bragt i samarbejde med LandbrugNord.
Foto: Christian Kjeldsen
