Kendt ansigt bliver ny centerchef i Morsø Kommune

Morsø Kommune har fundet sin nye centerchef for Skole- og dagtilbudsområdet – og der er tale om et kendt ansigt.

Skolelederen for M.C. Holms Skole, Michael Dahlgaard, overtager nemlig stillingen efter Vibeke Skou Hansen.

Han tiltræder stillingen 1. december 2019.

– Vi er sikre på, at Michael Dahlgaard er den rigtige til at stå i spidsen for skole- og dagtilbud. Han er dygtig, har gode menneskelige egenskaber og er enormt stærk til det tværfaglige, og han kender Morsø Kommune særdeles indgående, udtaler Torben Gregersen, direktør for Børn og Kultur i Morsø Kommune.

Et drømmejob
Michael Dahlgaard kommer fra en stilling som skoleleder på M. C. Holms Skole i Nykøbing, hvor han har været utroligt glad for at være leder.

– Jeg kommer virkeligt til at savne børn, medarbejdere og forældre, men jeg var nødt til at slå til og søge, da denne fantastiske mulighed opstod. Jeg brænder for at være med til skabe rammerne for et godt børne- og ungdomsliv på Mors, og det her er et drømmejob for mig. Jeg er en holdspiller, som bakker fuldt op om kommunens motto “sammen er vi bedst”, siger Michael Dahlgaard

Michael Dahlgaard kender Morsø Kommune rigtig godt både fra den politiske og administrative del af bordet. Det ser både han selv og ansættelsesudvalget som en fordel.

I 2015 indstillede han den lokalpolitiske karriere for at få mere tid til sin civile karriere. Han har erfaring med ledelse fra flere steder. Blandt andet som Afdelingsleder ved 10’eren – Dueholmskolen, Afdelingsleder for Mellemtrinnet – Dueholmskolen og senest som skoleleder for M.C. Holms Skole.

Foto: Morsø Kommune

LÆS OGSÅ:

Centerchef takker af og går på pension

Forfatter

Related posts

Top