Thisted Kommune har solgt det der flere gange er blevet beskrevet som den bedste byggegrund i byen.
Igår blev et nyt byggeri på Sydhavnen præsenteret – et byggeri der skal indeholde 16 ejerlejligheder og 10 lejeboliger med direkte udsigt til Limfjorden.
Hvad prisen for byggefeltet er hemmeligt, men fra kommunalt regi har man tidligere udtrykt ønske og forventning om, at salget ville indbringe små 11 millioner kroner. Og selvom ingen vil frem med det præcise tal oplyser formanden for Klima, Miljø og Teknik, Esben Oddershede, til Thisted Dagblad, at salgsprisen er indenfor det forventede.
Lejlighederne bliver mellem 100 og 160 kvadratmeter, og de dyreste ventes at blive solgt for mindst 5 millioner kroner pr stk. Ejerlejlighederne sættes til salg i næste uge som projektsalg.
Foto: Google Maps