The Script kommer til Thy Rock 2020

Det irske verdensnavn The Script vender tilbage til Thy Rock i 2020. Det samme gør det dansk rockband Carpark North. Det er netop blevet offentliggjort her til eftermiddag.

The Script spillede også til Thy Rock i 2013.

– Det er fantastisk, at det er lykkedes os at få The Script tilbage på Dyrskuepladsen. Jeg husker stadig deres optræden i 2013 som en helt særlig musikalsk oplevelse. De tog Thy med storm, og det er jeg sikker på, at de gør igen i 2020. Vi ser frem til at byde The Script velkommen til Thy Rock, siger Hans Peter JarlMadsen, der er formand for Thy Rock.

Thy Rock eneste koncert i Danmark
The Script spiller Thy Rock som den eneste danske festival i 2020, og præsenteres i samarbejde med Christopher Entertainment, som også tilbage i 2013 hjalp med at få The Script til Thy Rock.

Det nyeste album Sunsets & Full Moons, der udkommer idag,  beskrives som en efterfølger til The Script’s meget anmelderroste debutalbum – med fokus på de meningsfyldte sangtekster, som hjalp bandet med at bryde igennem på den internationale scene.

– Jeg synes, det er det mest gribende album vi nogensinde har lavet. Vores musik har altid handlet om at være sammen med publikum, og det at skrive om ens følelser og dele dem, har forsanger Danny O’Donaghue.

Stort program
Thy Rock har løbende, og ærligt de sidste par dage, løftet sløret for dele af det kommende på program.

Og med de seneste tilføjelser ser rækken af optrædende navne indtil videre således ud:

– The Script
– Carpark North
– Lukas Graham
– Jonah Blacksmith
– Magtens Korridorer
– Scarlet Pleasure
– Citybois
– Johnny Madsen Band
– Italo Brothers
– Ude af Kontrol
– John Mogensen (Rasmus Bjerg)

Forfatter

Related posts

Top