Da et bredt flertal i Folketinget i november 2016 indgik en aftale om at opbygge et nyt system til at vurdere ejerboliger, udlejningsejendomme og erhvervsejendomme, blev der afsat knap 2,7 milliarder kr. fra 2017 til 2020 til at udvikle et nyt system, der skulle kunne vurdere ejendommene bedre og håndtere klagerne. Det skriver Politiken onsdag.

Her tre år senere har forsinkelser og fordyrelser fået denne regning til at stige til 4,7 milliarder kroner frem til 2021 med udsigt til, at regningen vil vokse yderligere i de kommende år.

Det fremgår af et fortroligt aktstykke, som daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i april fik godkendt i Folketingets finansudvalg, og som opgjorde de samlede udgifter til 4 milliarder kr. Siden da har nuværende skatteminister Morten Bødskov (S) afsat 365 millioner kr. ekstra på næste års finanslov og bebudet, at der fra 2021 og fremefter vil være behov for en lignende forøgelse.

Udskydelse gange fem
Skatteministeren udskød for tre uger siden indførelsen af de nye boligskatteregler, der på baggrund af de nye vurderinger skal skaffe en skatteindtægt på 45 milliarder kr. om året, med tre år til 2024.

Til den tid vil der være gået mere end 10 år, siden daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) besluttede at kassere det nuværende ejendomsvurderingssystem.

Udskydelsen, der er den femte siden 2013, skete med den begrundelse, at Statens It-råd i august skrev til ministeriet, at det ville være »helt urealistisk« at fastholde den hidtidige tidsplan.

Et af problemerne er, at staten skal overtage opkrævningen af grundskyld – skat på grundenes værdi – fra kommunerne, og håndtere en række komplicerede regler om rabatter, af grundskyld og særlige regler for pensionister.