Mistillid fra bestyrelsen koster kasserer posten

Onsdag aften blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Thy-Mors.

Af dagsordenen fremgik det, at et flertal i bestyrelsen ikke længere har tillid til afdelingens kasserer, Tommy Nielsen Ahrensberg. Mistilliden bunder tilsyneladende i samarbejdsproblemer med både medlemmer, tillidsrepræsentanter og ansatte samt negative tilbagemeldinger fra flere virksomheder i lokalområdet.

Da dette er en uholdbar situation for lokalafdelingen, har bestyrelsen ikke tillid til Tommy Nielsen Ahrensbergs virke fremover, stor der i den mødeindekaldelse der i slutningen af oktober blev sendt ud til medlemmerne.

Tommy Nielsen Ahrensberg blev da også stemt ud på gårsdagens generalforsamling:

– Jeg blev stemt ud, efter en lang debat der mere omhandlerede følelser end fakta. Derudover har jeg ikke yderligere kommentarer, med henvisning til min loyalitets-forpligtigelse i opsigelsesperioden, udtaler Tommy Nielsen Ahrensberg her dagen derpå.

Lokalformand Erik Bjerre Kristensen ønsker ikke at kommentere på hverken forløbet op til eller efter generalforsamlingen, med henvisning til at der er tale om en personsag.

LÆS OGSÅ:

Dansk Metal: Bestyrelse udtrykker mistillid til lokal afdelingskasserer

 

 

Forfatter

Related posts

Top