Brandfolk fra stationen i Hurup rykkede fredag morgen ud til meldingen brand i en kutter, der lå på bedding ved værftet i Agger.
Selvom branden har været temmelig kraftig, blev skaderne minimeret takket være en hurtig reaktion fra folkene på værftet. Mandskabet fra Nordjyllands Beredskab i Hurup tog sig af den sidste del af slukningen samt sikrede sig at branden ikke blussede op igen.
Årsagen til branden, der opstod i et beboelsesrum forskibs, skal nu undersøges nærmere.
Foto: Christian Kjeldsen