70-årigt brandoffer endeligt identificeret

Mandag døde en mand i forbindelse med en gårdbrand i Tved mellem Thisted og Hanstholm.

Nu har en obduktionsrapport slået fast at der var tale om gårdens beboer, nemlig den 70-årige Jeppe Hyllested.

I næste uge skal yderligere tekniske undersøgelser fastlå hvordan branden opstod. Politiet har en formodning om, at der i forbindelse med optænding af gårdens fyr er blevet brugt brandbar væske.

– Noget af væsken er åbenbart blevet spildt og antændt med en voldsom ildudvikling til følge, udtalte politikommissær fra lokalpolitiet i Thisted, Jørgen Jensen, tidligere på ugen.

De pårørende til den 70-årige er underrettet.

Forfatter

Related posts

Top