Simon Kollerup hyldet som Årets Hannæsbo

Den lokalvalgte erhvervsminister Simon Kollerup er blevet kåret som årets modtager af den lokale pris, Hannæs-Østerild Prisen.

Prisen blev uddelt i Hawboernes Hus i Lildstrand, som kun ligger en spytklat fra hvor Simon Kollerup er vokset op i Lildstrand.

– Som I alle ved, så er jeg stolt af, hvad jeg kommer af, og hvor jeg kommer fra. Jeg bruger min baggrund, værdierne, og den ballast jeg har med i bagagen til at være den minister for hele Danmark, som jeg er i dag, skriver ministeren på facebook og fortsætter:

– Derfor var dét, der skete i dag også ret stort for mig: Jeg modtog nemlig prisen som “Årets Hannæsbo 2019” med mange, meget flotte taler og anerkendende ord. Det hele skete ved en hyggelig reception med dejlige folk, kagebord og det hele i Hawboernes hus hjemme i Lildstrand.

Prisen uddeles hvert år og det er 26. gang, den nu er uddelt.

Simon Kollerup er også i Nordvestjylland i dag hvor han blandt andet besøger Thy-Mors Energi.

LÆS OGSÅ:

Erhvervsministeren besøger Thy-Mors Energi

Foto: Simon Kollerup, facebook

Forfatter

Related posts

Top