Statens Kunstfond tildeler KulTHYvator ildsjælepris

Projekt KulTHYvator, som handler om at forvandle nedrivningsgrunde i landsbyer i Thy til kunstværker, er af Statens Kunstfond blevet tildelt prisen om Årets Kommunale Ildsjæle.

Projektet, som går under navnet KulTHYvator, er:

– Et enestående eksempel på, at opsøgende kunstnere, en lydhør kommune og engagerede borgere tilsammen kan skabe positiv udvikling i et lokalområde, siger Søren Thaaning fra Legatudvalget for Billedkunst.

Kunsten i Hundborg, Sjørring og Snedsted har skabt ringe i vandet til Bedsted, Hørdum og Vestervig. Alle steder har borgermøder, fællesspisning og involvering af lokale skoleelever skabt et unikt medejerskab til kunst på forladte steder. Kunsten har lagt fundamentet til vækst, ny identitet og fællesskaber i byerne.

– Thisted Kommune får årets pris for sit omfattende og vellykkede samarbejde med borgerne, der sikrer, at kunsten er forankret hos de mennesker, der skal leve med den i hverdagen. Med KulTHYvator har Thisted Kommune skabt en model til efterfølgelse, lød det bl.a. i begrundelse.

Prisen og og 15.000 kr. til en studierejse blev overrakt tirsdag i København.

ÅRETS KOMMUNALE ILDSJÆL

Prisen som ”Årets kommunale ildsjæl” går til THISTED KOMMUNE for STÆRK BORGERINVOLVERINGSøren Thaaning fra Legatudvalget for Billedkunst begrunder valget sådan her: ”Projektet KulTHYvator er et enestående eksempel på, at opsøgende kunstnere, en lydhør kommune og engagerede borgere tilsammen kan skabe positiv udvikling i et lokalområde. Kunsten i Hundborg, Sjørring og Snedsted har skabt ringe i vandet til Bedsted, Hørdum og Vestervig. Alle steder har borgermøder, fællesspisning og involvering af lokale skoleelever skabt et unikt medejerskab til kunst på forladte steder. Kunsten har lagt fundamentet til vækst, ny identitet og fællesskaber i byerne. Thisted Kommune får årets pris for sit omfattende og vellykkede samarbejde med borgerne, der sikrer, at kunsten er forankret hos de mennesker, der skal leve med den i hverdagen. Med KulTHYvator har Thisted Kommune skabt en model til efterfølgelse.”Prisen og og 15.000 kr. til en studierejse blev overrakt tidligere i dag på konferencen "Work in progress". De øvrige nominerede kommuner var Vejle, Helsingør og Esbjerg.

Slået op af Statens Kunstfond i Mandag den 2. december 2019

Foto: Thomas Wolsing,kunstnerisk medarbejder, til højre: Rene Melgaard, projektleder for KulTHYvator. Billedet taget på Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek hvor prisen blev overrakt. Statens Kunstfond

Forfatter

Related posts

Top