Mors-Thy vandt i intenst håndbolddrama

Der var spænding for alle pengene, da Mors-Thy Håndbold hjemme i Thy Hallen onsdag aften vandt 29-27 over Lemvig-Thyborøn Håndbold efter en dramatisk håndboldkamp.

Kampen indeholdt masser af mål, masser af udvisninger, et direkte rødt kort og to fangrupper som gav hinanden kamp til stregen gennem hele opgøret.

Gæsterne scorede kampens første mål, og der skulle gå næsten seks minutter før Mors-Thy Håndbold fik bolden i nettet.

Tæt i tabellen
Holdene skiftedes til at føre, og at der blev gået til stålet vidner de i alt seks to-minutters udvisninger i første halvleg om. Allerede efter tyve minutter blev Mors-Thy-profilen Marcus Dahlin præsenteret for et direkte rødt kort.

De to hold gik til pause helt lige ved stillingen 14-14. Anden halvleg blev en ligeså en intens affære som Mors-Thy Håndbold dog vandt med 15-13.

Mors-Thy Håndbold fastholder med sejren en placering som nr. 9 med ét point færre en Skanderborg Håndbold på. 8. pladsen, og á point med Århus Håndbold på 10. pladsen.

Jacob Hessellund sætter kampens sidste scoring ind – S E J R på 29-27 over Lemvig-Thyborøn Håndbold efter et kæmpedrama 💙💙💙Vores hovedsponsor Thisted Forsikring støtter lokalt, gør du? https://www.thistedforsikring.dk

Slået op af Mors-Thy Håndbold i Onsdag den 4. december 2019

Forfatter

Related posts

Top