Poul Olsen har fået utroligt mange knus igennem de 47 år, hvor han har hjulpet med at gøre livet bedre for nogle af de mennesker, der har det sværest i Morsø Kommune. Nu er tiden kommet til at bruge kræfterne på en masse frivilligt arbejde, men han fortsætter med dét, som han kalder for en livsgerning. Man kan nemlig stadig ringe til ham, når livet er svært, for en menneskeven som Poul Olsen holder aldrig helt fri.

– Det var frygtelige at se, hvordan disse mennesker boede dengang… og fantastisk at se hvordan de blomstrede op og fik mindre medicin ved, at de fik ordentlige omgivelser og mere ro omkring sig. De kunne være sig selv, og så gik det jo væsentligt bedre, når de blev behandlet som mennesker, fortæller Poul Olsen.

Han beder om en lille pause i snakken. Han er tydeligvis bevæget. Vi taler om hans hjerteblod, og hvor meget det har betydet for ham, at han i 47 år har kunnet hjælpe mennesker med handicap og psykisk sygdom gennem sit arbejde i Morsø Kommune.

Cowboybukser forbudt
For det har ikke bare været et arbejde for Poul Olsen. Han startede tilbage i 1972 som elev. Det var dengang, at man skulle møde i hvid skjorte og slips og blev kaldt ind til en tjenstlig samtale, hvis man mødte op i cowboybukser.

Dengang Margrethe blev dronning (Poul Olsen skulle sidenhen takke pænt nej til en medalje fra Hendes Majestæt), og Danmark kom med i EF (som siden blev til EU). Nu viser kalenderen 2019, og Poul Olsen kan gøre status over et langt og meningsfuldt liv.

Det skal i den forbindelse nævnes, at dette interview ikke er noget han selv har bedt om.Det er han for beskeden til. Han bruger heller ikke selv ordet pension, omkring at han stopper ved Morsø Kommune, for folk skal vide, at han stadig er til at f fat i, når det kniber og livet er svært.

Travl pensionist
Det er svært at forestille sig Morsø Kommune uden Poul Olsen, men det er heller ikke nødvendigt. Han vil forsat knokle for at give en stemme til nogle af dem, der har det sværest i samfundet.

– Det bliver vemodigt at slippe arbejdet, og derfor har jeg valgt at arbejde inden for DH (Dansk Handicapforbund, red.). Der er 16 lokale handicapforeninger, hvor jeg er valgt som formand, så jeg kommer over på den anden side af skrivebordet. Så jeg siger ikke farvel, men det bliver fra en anden vinkel, fortæller han og tilføjer:

– Så sent som i weekenden var der en elektriker, som kontaktede mig om en borger, der boede under kummerlige forhold. Jeg tog kontakt til borgeren for at høre lidt om, hvordan det stod til, og om der var brug for hjælp. Sådan vil det nok også være fremover.

Den nybagte folkepensionist kommer ikke til at mangle noget at lave. I foreningen DUI (De unges Idræt – Leg og Virke) vil han også forsat være at finde. Har her han været med til at hjælpe familier med børn og arrangeret koloniophold. Han er også med til at arrangere spisning og meget andet i Efterløns- og Pensionistklubben. Der er også syng-med-aftener og en musikgruppe at se til. Derudover vil han også dyrke Rejseklubben noget mere, hvor han er med til at arrangere ture.

En livsgerning
Poul Olsen vil også bruge kræfter på at arbejde mere med ordningen for bisiddere.

– Jeg oplever nogle gange, at borgerne ikke forstår, hvad der bliver sagt til dem, når de er i kontakt med det offentlige. Det er vigtigt, at folk har mulighed for at få en bisidder med, hvis de skal have en sag behandlet. En, der kan forklare dem, hvad der er blevet talt om, og hvad det betyder for den enkeltes liv, lyder det fra Poul Olsen.

Han forsætter med andre ord ufortrødent med at lægge liv og sjæl i sin indsats for samfundets svageste, og hvis nogen spørger ham, hvorfor han bruger så meget tid på det, så svarer han:

– Det bliver lidt af en livsgerning. Enten brænder man for det område her, eller også gør man ikke. Hvis man brænder for det, så hænger man sig ikke i, at kl. er 16, og det er fyraften. Man løser opgaverne, når de kommer, fortæller han og forsætter:

– Mange gange er opgaverne jo betydeligt større for disse borgere, end for vi andre. De er ved at gå nedenom og hjem over ting, som mange ikke ville se som et problem. De kan ikke overskue, hvad de skal stille op og har kun fokus på, at der ikke er strøm. De tænker ikke på at ringe til elektrikeren, de ringer til mig og beder om hjælp.

Mange højdepunkter
Poul Olsen har været sagsbehandler, afdelingsleder og centerchef for det sociale område. Han har på bedste måde slidt fem borgmestre op og endnu flere socialdirektører. Han har det seneste år været seniorkonsulent med henblik på, at han skulle stoppe til december i år.

Når Poul Olsen bliver bedt om at nævne nogle højdepunkter i sit lange arbejdsliv, falder snakken på mennesker, som har fået et mærkbart bedre liv både gennem både store og små beslutninger og tiltag, som han har været involveret i. Helt konkret har det været vigtigt for ham at kunne være med til at gøre en forskel for mennesker.

– Det, der har været spændende for mig, er at udvikle området. Jeg startede med at skulle flytte nogle mennesker til bedre forhold, og det gjorde jo, at man fik et specielt forhold til dem, fortæller Poul Olsen og forsætter.

– Jeg er også stolt af den politiske opbakning til den udvikling, vi har skabt for udsatte mennesker, som jo mange gange er lidt fortabte, for de har ikke nogen til at tale deres sag.

Han har også kæmpet meget for at få fysisk- og psykisk udfordrede borgere ud i et så normalt arbejde, som muligt – for som han selv siger det: ”folk blomstrer sådan op, når de kommer i firmatøj”.

Stolthed og et lavpunkt
Poul Olsen er også stolt af at have været med til at etablere de to døgninstitutioner; Enggården og Lupinvej, og for sammen med det daværende amt at kunne skabe bedre forhold for borgere.

Poul Olsen ses her ved Bofællesskabet Grønparken, som han var med til at etablere for knap tre årtier siden. Lejlighederne gav borgere med fysiske og psykiske udfordringer mulighed for at leve et liv som alle andre. Stedet er en af de bedrifter, som Poul Olsen er stolt over at have været med til. Foto: Morsø Kommune

I det hele taget synes han, at det er meget positivt, at opgaverne med borgerne kom tættere på ved at blive flyttet, først fra stat til amt og så fra amt til kommunerne – en snak med Poul Olsen er også som en lærerig snak med en levende historiebog omkring socialområdet.

Han vil dog også gerne lige have lov at nævne et af lavpunkterne, som han har oplevet i sit arbejdsliv.

– En af de værste oplevelser jeg har haft, det var da pengeinstitutterne besluttede, at de vil til at være pengeløse. Det voldte store problemer. Nu skulle borgerne til at finde ud af at trykke kode på en automat for at få penge, og det er stadigt et stort problem. De handicappede og svage er generelt i klemme med digitalisering, der er de totalt afhængige af hjælp, siger han.

Tak til Tove
Poul Olsen har hele sit liv boet i Nykøbing. Han havde også mødt sin kone Tove, da han begyndte som elev i Morsø Kommune. Og hvis der skulle laves en film om hans arbejdsliv, ville Tove også være en vigtig del af den. Poul siger med varme og taknemmelighed i stemmen, at hun har et stort hjerte og også synes, at det er rart at kunne hjælpe

– Min kone har været aktivt involveret i mit arbejdsliv. Har jeg ikke været hjemme, har hun svaret telefonen og ringet til elektrikeren, eller taget en snak med borgere der græder og som ikke havde familie eller nogen at snakke med. Mange har ikke familie, og de står alene i verden, understreger Poul Olsen.

Sammen med Tove tog han uddannelsen som rideinstruktør for handicappede. Han kunne se, hvor stor glæde de schleroseramte borgere havde af ridning, og hvor meget det gavnede dem. Tiltaget har siden vokset sig større og er blevet godkendt inden for sygesikringsområde, så man kan få henvisning fra lægen.

Morsø Kommune vil også gerne benytte lejligheden til at give Tove en meget stor og varm tak for hendes indsats for borgerne på Mors gennem de 47 år, Poul Olsen har arbejdet i kommunen.

Takkede nej til medalje fra Majestæten
Poul Olsen vil gerne have lov til at stoppe stille og roligt uden stort ståhej. Han er beskeden og takkede også nej til medaljen fra Dronningen, da han havde 40 års-jubilæum. En hæder vil han dog gerne tager i mod, så snart muligheden byder sig.

Dronningens Fortjenstmedalje i sølv kan tildeles for en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme ansættelsesmyndighed i den offentlige sektor. Foto: Kongehuset.dk

– Jeg sagde nej til Dronningen. Det var ikke noget for mig, jeg vil hellere være nede på gulvet. Men formanden for danske handicaporganisationer, Thorkild Olesen, vil gene have mig på besøg, så han takke mig for indsatsen for de handicappede, og det tager jeg gerne i mod, når vi kan finde tid til det, siger Poul Olsen.

Hans vigtigste brændstof og største motivation gennem årerne har været alle de knus og taknemmelige ord, blikke og smil, som han har fået af borgere og deres pårørende

– Hvis ikke folk havde givet alle de positive tilkendegivelser, så havde jeg altså ikke holdt til det her i så mange år, slutter Poul Olsen dette interview

1000 tak
På vegne af Morsø Kommune vil direktør Henrik René Christensen og en række andre kolleger gerne takke Poul Olsen for indsatsen.

Henrik René Christensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse. Foto: Morsø Kommune

– I al den tid, jeg har været ansat i Morsø Kommune, har jeg arbejdet sammen med Poul. Derfor er det også meget underligt at han nu siger farvel, og vi skal til at vænne os til, at han ikke er på kontoret længere. Alle jeg har talt med i denne forbindelse fremhæver Pouls store hjerte for sine medmennesker, og det engagement han har udvist i sine jobs. Et engagement, hvor det er helt tydeligt at brændstoffet har været at kunne gøre en forskel, for de borgere han har været i kontakt med. De egenskaber kan jeg kun nikke genkendende til, udtaler Henrik René Christensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse.

Også kommunaldirektør Rikke Würtz sender en tak til Poul Olsen:

Kommunaldirektør i Morsø Kommune, Rikke Würtz. Pressefoto

– Poul er en meget varm og kærlig mand, med hjertet på meget rette sted. Han har igennem årene gjort kæmpestor forskel for borgerne på socialområdet på Mors. I min tid som socialchef var Poul altid forkæmper for udvikling indenfor området. Han var også gavmild i at dele sin viden med mig. Det har altid været sådan at de borgere, som Pouls afdeling skulle tage sig af, personligt kender Poul – og Poul kender dem.

Foto: Morsø Kommune