Markant færre huse ryger på tvang

Antallet af gennemførte tvangsauktioner i 2019 er på nuværende tidspunkt faldet med 21 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra boligsiden.dk.

Til og med november måned i år er der i alt gennemført 1.672 tvangsauktioner i Danmark. Det er et væsentligt lavere antal end i samme periode i 2018 hvor der blev gennemført 2.125 tvangsauktioner.

Udviklingen hænger bl.a. sammen med det generelt positive opsving, som dansk økonomi og boligmarkedet befinder sig i. Der er i øjeblikket en høj beskæftigelse, og dermed er der færre boligejere, der mister deres job og dermed kommer bagud med afbetalingen på deres boliglån.

Forfatter

Related posts

Top