For første gang nogensinde kommer halvdelen af Danmarks elforbrug fra vedvarende energi. Det viser tal for 2019.
Det er en stigning fra 43,5 procent året før, og det slår samtidig den tidligere rekord fra 2017, hvor knap 46 procent af elforbruget kom fra vind- og solenergi. Det viser tal fra det statslige selskab Energinet, der ejer elnettet i Danmark.
Det er især strøm fra vind, som trækker op i det grønne regnskab, da 47 procent af den grønne energi kommer fra vindmøller, mens resten kommer fra sol.
Tillykke til Danmark! Vi er halvvejs i den grønne omstilling af energisystemet: I 2019 blev 50% af dansk elforbrug leveret
af vind og sol! Lige over 47% af forbruget kom fra vind – resten fra sol.
Følg med https://t.co/Hz6DUI9jyc https://t.co/jA1FKDpvXC. #dkenergi #2.halvleg pic.twitter.com/7xmQG0vYUo— Energinet (@EnerginetDK) January 2, 2020
På ti år er strømmen fra vindmøller og solceller mere end fordoblet, og forventningen er at vindenergi i løbet af de kommende år vil komme til at dække 60 procent af elforbruget i Danmark.
Det hænger sammen med, at havvindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen bliver tilsluttet elnettet senest i 2021, og i 2025 skal havvindmølleparken Thor efter planen tilsluttes.
/ritzau/