Tre kæmpestore møllevinger ankom søndag fra Aalborg til Hanstholm Havn.
De næsten 100 meter lange vinger skal nu fragtes til testcentret i Østerild, hvor de skal monteres på den nye vindmølle som Siemens Gamesa opfører.
Den videre transport foregår på blokvogn:
– Vi kører en vinge ad gangen, og der vil blive periodisk afspærret mellem Hanstholm og Østerild i de tre til fire timer, som det forventes, at transporten af hver vinge tager, fortæller Per Nielsen, der er transportmanager i Siemens Gamesa, til TV Midtvest.
Med en kapacitet på 10 megawatt vil den nye mølle kunne producere strøm til 10.000 husstande – det er 30 procent mere end den mølle på otte megawatt, som i forvejen står i Østerild.
LÆS OGSÅ: