Millionbeløb skal afhjælpe praksischok for nye sygeplejersker

Nyuddannede sygeplejersker skal have lyst til at blive i faget, efter at de er færdiguddannede.

Det største frafald sker imidlertid, når de går fra uddannelse til praksis. Men det skal der nu sættes ekstra ind imod.

Derfor afsætter uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) med en bred opbakning i Folketinget bag sig 44,2 millioner kroner til initiativer, der skal styrke brobygningen mellem studie og første job for de nyuddannede sygeplejersker.

– De studerende fortæller selv, at de har en god uddannelse, men at de ikke i tilstrækkelig grad føler sig klædt på og klar til deres første job. Mange af dem taler om et praksischok, når de er færdige med deres uddannelse og kommer ud på for eksempel en hospitalsgang.

De 44 millioner kroner er en ekstrabevilling. Pengene bliver fordelt mellem professionshøjskolerne på baggrund af studenterårsværk på sygeplejerskeuddannelsen i 2018.

Arkivfoto: DSR

Forfatter

Related posts

Top