En 25-årig mand på scooter påkørte søndag kort før kl. 18 en parkeret bil på Gammel Landevej i Tødsø på Mors.
Manden, der er lokal, pådrog sig i forbindelse med sammenstødet et brækket ben og blev kørt med ambulance til sygehuset.
Politiet ved endnu ikke hvad årsagen til sammenstødet var, men oplyser at man har taget en blodprøve af morsingboen med henblik på at fastslå om han var påvirket under kørslen.
Foto: Politi.dk