Den kommende omtalte retssag mellem hobbyfotografen Torben Hedegaard, som fra den ene dag til den anden fik frataget sin offentlige ydelse, og Thisted Kommune er blevet vendt på hovedet.
Det skriver Nordjyske, som har fået aktindsigt i sagen.
Fagbaldet 3F skrev i november historien om hvordan en anonym henvendelse om, at den sygemeldte Torben Hedegaard fra Bedsted sælger fotos via sin Facebookside, fik Thisted Kommune til øjeblikkeligt at lukke for kassen og melde ham rask.
Som konsekvens heraf har Torben Hedegaard måtte afleverer sine nøgler og afslutte det praktikforløb han var igang med hos Jem og Fix, i forbindelse med et afklaringsforløb vedrørende et muligt fleksjob. Men nu har Torben Hedegaard’s fagforening, som fører sagens på hans vegne, ændret fokus i søgsmålet.
Nu handler det nemlig ikke længere om hvorvidt kommunen uberettiget har brugt oplysninger fra de sociale medier, men om hvorvidt en borger har fået de rette ydelser.
– Thisted Kommune jagter ikke borgere på de sociale medier, og den sag, der nu kommer, skal heller ikke afklare, om vi har brugt Facebook eller andre sociale medier til at belyse en sag, siger Mogens Kruse Andersen der er direktør for Teknik og Erhverv til Nordjyske.
Ifølge Fagbladet 3F har kommunen tidligere konkluderet, at Torben Hedegaards fotoaktiviteter sker “i et omfang der gør, at vi tvivler på, at dit samlede funktionsniveau er nedsat i en grad, der gør, at du ikke vil kunne være selvforsørgende på arbejdsmarkedet”.
LÆS OGSÅ:
Foto: Christian Kjeldsen