En 30-årig mand fra Thy blev natten til idag kort før kl. 01 standset af politiet på Vildsundvej ved Erslev på Mors.
Desværre for ham opdagede politiet, at han intet kørekort havde hvilket han vil blive sigtet for. Bilens ejer, en 28-årig kvinde fra Thy, blev i samme ombæring sigtet for at have overladt føringen af bilen til den 30-årige. Derudover blev den 30-årige thybo sigtet for at køre under påvirkning af euroforiserende stoffer. Men rækken af sigtelser slutter ikke her.
I bilen fandt Politiet nemlig flere sække med træpiller og spande med vejsalt som viste sig at være stjålet fra Jem og Fix i Nykøbing.
Foto: Rigspolitiet