Læserbrev af
Mikael Fenger, Jannerup
Der var møde i Hundborg tirsdag aften (den 21′ januar). Her fortalte Jørgen Holm Westergaard om Rosvang og de planer, han har for stedet. En stor del af oplægget drejede sig om landbrug, hvad der egentlig er interessant nok – også for ikke landbrugskyndige, som jeg selv. Det lader til, at den svineavl, der foregår på Rosvang nærmere sig det videnskabelige. I hvert fald fik vi at vide, at foderet i farestaldene er lige så godt, som den mad, som uddeles til kvinderne på fødegangen på Skejby Hospital… Sammenligningen kan være lidt svær at følge, men måske er meningen, at søerne i staldene og de fødende kvinder hviner på samme måde…
Men til sidst fik vi da også lidt information om energiprojektet: der skal opstilles solceller på flere hundrede hektar jord i Sjørring Vig – lige op til Sjørring Vold. Og så skal der rejses 8 kæmpevindmøller fra øst til vest gennem sødalen. Ude på Egebaksande skal der bygges et tårn på 100 meters højde – så man kan se ud over nationalparken og havet.
Det er på grund af regeringens klimamålsætning, at energiprojektet skal bygges. Det er åbenbart slet ikke godt nok med havvindmøller, som ellers producerer 40 % mere – næ, det skal være nu, hvis vi skal i “førertrøjen” – før resten af verden opdager vindenergi…
Visionen om tårnet er interessant. JHW forklarede, at han kender til det meget omtalte tårn i skovene på Sydsjælland omkring Gisselfeld Gods. Tårnet har været en stor succes – og folk har været villige til at betale mange penge i entré, for parkering og kaffe… Der var lidt tvivl i forsamlingen om, hvorvidt det kan lade sig gøre i Thy; sjællændere er jo ikke rigtig kloge, men der var enighed om, at man nok skal få turister til at punge ud – måske med en hund. Her i området skal tårnet knejse over solcellerne og kæmpevindmøllerne, selvom de 100 meter ikke helt rækker, og fortælle historien om hvor langt fremme “vi” er – og om “vores” villighed til at påtage os samfundsansvar for den grønne omstilling.
Egebaksande er et historisk sted, der beretter om mange års helt fejlslagen landbrugspolitik i Danmark, og visionen om tårnet forstærker i høj grad denne fortælling – om den totale og helt hensynsløse udnyttelse af naturen og destruktionen af landskabet.
Man hører ofte projektmagere udtale, at de handler ud fra et samfundsansvar – det mærkelige er, at dette samfundsansvar altid flytter langt væk fra det lokalområde, hvor de samfundsnyttige projekter skal realiseres. I lokalområdet ophører samfundsansvaret, projektmagerne skal kunne boltre sig frit – og beboerne skal blot underkaste sig visionen.
