Morsø Kommune sender ikke en delegation afsted til årets Folkemødet på Bornholm. Det besluttede økonomiudvalget på et møde i denne uge.
I forbindelse med Folkemødet i 2018, hvor Morsø Kommune deltog med fokus på Kulturmødet, blev det vedtaget, at der ikke er en fast beslutning om antal årlige deltagere iblandt politikere og embedsmænd, men at der i stedet afsættes 50.000 kr. pr. år.
Pengene går til Destination Limfjorden
Fordi kommunen ikke deltog sidste år, er pengene blevet flyttet til i år således, at der altså er afsat 100.000 kroner til en deltagelse i mødet på Bornholm denne sommer. Her var det den oprindelige plan at have fokus på Skaldyrshovedstaden og Oplevelsescenter for østersturisme.
Men fordi den nye Destination Limfjorden er klar pr. 1. juni, vil det kommunale tilskud til turistfremme i stedet gå til den nye turismedestination, som er et samarbejde mellem Morsø, Struer og Skive kommuner.
LÆS OGSÅ:
Arkivfoto: Joshua Tree Photography