Lemvig-Thyborøn Håndbold dropper protest efter knebent nederlag

Lemvig-Thyborøn Håndbold tabte fredag aften knebent bundbraget mod Nordsjælland Håndbold med 23-24.

Umiddelbart efter kampen nedlagde vestjyderne dog protest fordi man mente, at mindst én Nordsjælland-spiller fra bænken gik ind på banen for at juble nogle sekunder før tid. På baggrund af protesten håbede Lemvig-Thyborøn Håndbold at man kunne tvinge opgøret ud i en omkamp, men nu er protesten trukket tilbage. Det skriver TV2 Sport.

På grund af udfordringer med teknikken af hallen ser det nemlig ud som om, at der er en forsinkelse mellem haluret og hornet på nogle sekunder. Det er derfor usikkert, om Nordsjælland Håndbold har haft en spiller for meget på banen eller ej. På den baggrund og efter en samlet vurdering har Lemvig-Thyborøn Håndbold altså besluttet ikke at gå videre med protesten.

Lemvig-Thyborøn Håndbold ligger næstsidst i ligaen.

Forfatter

Related posts

Top