Rasmus Paludan på vej til Thy, Mors og Lemvig

Partilederen for Stram Kurs, Rasmus Paludan, har på sin Facebookprofil proklameret, at han vil besøge en række mindre jyske byer i nær fremtid.

På listen over kommuner der snart kan forvente et besøg er bl.a. Thisted, Morsø og Lemvig. Besøgene uden for de store byer skyldes ifølge Paludan selv et manglende fokus på de mindre byer sidste år:

– Jeg ser udfordringer alle steder. Jeg kan ikke bare nøjes med at fokusere på hovedstadens problemer eller de store byers problemer. Der kan man sige, at i det midt- og vestjyske, der går de samme problemer i mindre skala nok mere ubemærket hen, fordi byerne er mindre. Men det betyder jo ikke, at problemerne ikke er der, forklarer Rasmus Paludan til TV Midtvest.

Der findes ingen officiel tidsplan for besøgene. Forleden var Rasmus Paludan i Skive, og mandag var han i Holstebro. I forbindelse med det sidstnævnte besøg var der dog ikke mange fremmødte, og der var mødt frem ignorerede den kontroversielle partileder, som i følge Dagbladet Holstebro resulterede i at den dialog Rasmus Paludan ønskede at opnå, blev til en monolog foran Paludans medbragte kamerafolk.

Kun to unge unge mænd nærmede sig den afspærring på græsset foran Trivselshuset, hvor Paludan havde taget opstilling.

LÆS OGSÅ:

Politiet har brugt 114 mio. kr. på Stram Kurs i 2019

Pressefoto

Forfatter

Related posts

Top