Fire unge i alderen 15-17 år og som kommer fra Hanstholm- og Thistedområdet, forsøgte i weekenden af stikke af fra politiet i den personbil de kørte i.
Det lykkedes for de unge at slippe væk i første omgang, men en hundepatrulje fandt dem senere i et buskads på Sydhavnsvej i Thyborøn.
De unge forsøgte endnu en gang at stikke af, denne gang til fods. Men politihunden og en betjent fik dem hurtigt løbet op.
Føreren af bilen var en 17-årig dreng fra Hanstholm. Han vil nu blive sigtet for at have kørt bil uden at have erhvervet sig et kørekort. Derudover sad der er et sæt forkerte nummerplader på bilen, der heller ikke havde den lovpligtige forsikring.
Episoden fandt sted sent lørdag aften.