Imorgen sender TV2 dokumentaren “Annes nye Ansigt”.
Anne Veje Søndergaard er 22 år gammel, og kommer fra Bjergby på Mors. Hun er født med et ansigt, der ikke ligner alle andres. Det vokser nemlig ikke, som det skal, fordi hun har den sjældne sygdom Crouzons syndrom.
Crouzon syndrom er en medfødt sygdom, hvor barnet fødes med variende grader af sammenvoksning af kraniepladerne og ansigtsknogler. I de første levemåneder og leveår er ansigtsforandringerne ofte diskrete men de typiske træk ved ansigtet udvikler sig gradvis i løbet af barndommen.
Da hun var 6 måneder gammel foretog lægerne de første nødvendige indgreb. Siden har de operation for operation givet Anne et helt nyt ansigt, og et tv-hold har fulgt Anne og hendes forældre undervejs.
I TV-dokumentaren fortæller Anne Veje Søndergaard om den barske forvandling i et forsøg på at minde os alle sammen om, at vi ikke må dømme hinanden på udseendet.
Annes Nye Ansigt kan ses på TV2 torsdag aften kl. 20.
Foto: Hans Trier Vittarp/TV 2
LÆS OGSÅ: