En 52-årig mand fra Mors forsøgte fredag ved middagstid at stikke af fra politiet i en stjålen bil.
Bilen havde han stjålet fra en bekendt, som alarmerede ordensmagten. Da Politiet fik bragt manden til standsning kunne han ikke fremvise noget gyldigt kørekort, og det var der en helt naturlig forklaring på: Det var han nemlig blevet frakendt.
Den 52-årige blev sigtet for brugstyveri af bilen, for ikke at efterkomme politiets anvisninger og for at have kørt bil i frakendelsestiden.
Bilen var blevet stjålet fra en adresse på Ullerup Mark.
Foto: Niclas Jessen