Semi-lokal kok vandt OL-guld med cateringlandsholdet

Det danske cateringlandshold vandt onsdag guld ved OL for kokkelandshold i Stuttgart i Tyskland, hvor landsholdet  præsterede at servere den bedste buffet for 120 personer.

Det er første gang nogensinde, at et dansk landshold vinder guld ved OL for kokkelandshold.

Med på landsholdet er bl.a. den 34-årige Lasse Gudiksen der til daglig slår sine folder som køkkenchef i en Cheval Blanc-kantine hos Skov A/S i Glyngøre.

Cateringlandsholdet, som består af kokke fra en række af landets største kantiner, er med resultatet inde i en god stime. I 2018 vandt holdet bronze ved VM for kokkelandshold.

Konkurrencen for catering foregår ved, at 120 personer hver især får en bakke med en tallerken på – præcis som i en kantine. Dernæst går de til buffeten, hvor de kan vælge mellem en række forskellige retter og spørge kokkene ind til de enkelte serveringer.

Du kan læse mere om Lasse Gudiksen, der til daglig borg i Viborg, HER.

/ritzau/

Pressefoto: Dansk Gastronomisk Union

Forfatter
Top