Kort før klokken 8.00 torsdag morgen kørte en lastbil og personbil sammen på rute 28 mellem Rom og Vilhelmsborg Kro syd for Lemvig. Føreren af personbilen, en 44-årig kvinde, er afgået ved døden.
– Lægen erklærer hende død på grund af de kvæstelser, hun har pådraget sig ved sammenstøddet, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch til TV Midtvest.
Kvinden kom kørende i nordgående retning, da hun mistede herredømmet og bragede ind i en lastbil, som kom kørende i sydgående retning. Poltiet mistænker det glatte føre som årsag til uheldet.
Den dræbte kvindes pårørende er underrettet.
Vejen er spærret i begge retninger, og der er etableret omkørsel. Sydgående bilister bliver ledt fra ved Lomborgvej, og nordgående bilister bliver ledt fra ved Hedegårdsvej. Vejen forventes tidligst genåbnet klokken 12:00.
Foto: Politi.dk