Fra praktikant til fastansat: Morsingbo vender hjem

26-årige Jeppe Borg Sinding, har efter fire måneders praktikophold, i forbindelse med sin uddannelse, sikret sig en fastansættelse hos SKOV i Glyngøre.

Jeppe, der er født og opvokset på Mors har altid vidst, at han efter at have boet i Viborg de sidste 5 år gerne ville vende tilbage til området. Så da chancen for at fortsætte samarbejdet med SKOV bød sig, sprang han til. Det skriver SKOV på sin hjemmeside.

Jeppe og hans kæreste, Camilla har boet i Viborg, mens de begge har uddannet sig; hun til sygeplejerske og han først til markedsføringsøkonom på Erhversakademi Dania og efterfølgende til professionsbachelor i International Handel og Markedsføring på Aarhus Erhversakademi.

Det sidste semester på en professionsbachelor omfatter et praktiksemester hos en virksomhed den studerende selv skal finde.

– Min liste over interessante praktiksteder var lang, og jeg overvejede både steder i Danmark og Tyskland. Ultimativt faldt valget på SKOV på grund af deres høje internationale perspektiv samt muligheden for at arbejde med forretningsudvikling, Jeppe Borg Sinding.

SKOV A/S har efterhånden tradition for ikke at afslutte samarbejdet med praktikanterne efter endt forløb. Mange fortsætter i virksomheden; enten i studiejobs, projektstillinger eller fuldtidsstillinger. Foto: SKOV A/S

SKOV kunne heldigvis også se potentiale i Jeppe, og efter et par samtaler omkring afklaring af opgave, var en aftale om fire måneders praktik i SKOV’s salgsafdeling på plads fra efteråret 2019.

Han afsluttede sit praktikforløb ved udgangen af december. I januar forsvarede han sin opgave og afsluttede sin professionsbachelor med et 12 tal.

De fire måneders praktik havde givet SKOV et indblik i hans faglige- såvel som personlige kompetencer, og var meget interesserede i at beholde ham i organisationen. Han blev derfor tilbudt en plads som sælger hos DOL-sensors, der er et datterselskab til SKOV og som har kontor i både Glyngøre og Aarhus.

Jeppe takkede ja til tilbuddet og startede 1. februar som Area Sales Manager:

– Jeg skal arbejde med både eksisterede og opsøgende salg i Europa, så det er en naturlig forlængelse af hvad jeg arbejdede med under praktikken, fortæller Jeppe Borg Sinding.

Forfatter

Related posts

Top