Nyt blæsevejr på vej

For fjerde weekend i træk må de ellers altid vindblæste borgere langs vestkysten, indstille sig på nogle blæsende dage.

DMI melder om risiko for stormende kuling 20-23 m/s fra sydvest, med vindstød af stormstyrke 25-28 m/s.

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

DMI’s varsel gælder blandt andet for Thisted og Lemvig kommuner fra midnat natten til søndag frem til søndag morgen kl. 09.

Samtidig varsles der om forhøjet vandstand centralt langs den jyske vestkyst. Højeste vandstand ventes søndag klokken 7 mellem 1.9 og 2.2 meter over normal vandstand.

Foto: Ole Vognstoft

Forfatter

Related posts

Top