50-årig mand sørgede for at spritbilist ikke kørte videre

– Det er ret flot arbejde af en almindelig borger.

Sådan siger Lilian Jensen fra Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Struer, efter en 50-årig mand fra Struer lørdag aften forhindrede en tydeligt beruset 56-årig mand i at køre afsted i sin bil.

Den 56-årige blev spottet siddende i sin bil på Baunevænget, og da han nægtede at udlevere bilnøglerne til den 50-årige og i stedet forsøgte at køre fra stedet, tog sidstnævnte konsekvensen og kontaktede politiet. Indtil en patruljevogn ankom sørgede den 50-årige for, at bilens håndbremse var trukket så den 56-årige ikke kunne køre afsted.

En alkometertest viste, at den 56-årige havde en promille på 1,24. Han er derfor blevet sigtet for spirituskørsel.

Forfatter

Related posts

Top