Fælles vision om et fossilfrit Nordjylland

70 repræsentanter for de nordjyske kommunalbestyrelser og Regionsrådet satte igår hinanden stævne, hvor Business Region North Denmark (BRN) og Region Nordjylland inviterede til visionskonference om grøn omstilling og fremtidens energiplanlægning i Nordjylland.

På tværs af kommuner og Region har man en fælles vision om, at Nordjylland skal arbejde for hurtigst muligt at blive fossilfri, og for at nå målet igangsatte man i 2019 initiativet Strategisk Energiplanlægning i Nordjylland, det såkaldte SEP NORD.

Får stor betydning både lokalt og regionalt
På konferencen blev det bl.a. debatteret, hvordan visionen om et fossilfrit Nordjylland vil påvirke lokal- og regionalpolitikken på andre områder end energi- og forsyningsområdet. Eksempelvis inden for mobilitet, transport og byggeri i takt med øget anvendelse af vedvarende energi samt mere bæredygtige brændstoffer og materialer.

Næste skridt i samarbejdet i regi af SEP NORD er udarbejdelse af et politisk aftaledokument om fremtidens energiplanlægning i Nordjylland. Et dokument som skal godkendes i de nordjyske kommunalbestyrelser samt i Regionsrådet.

Foto: Region Nordjylland

Forfatter

Related posts

Top